Sæbespåner - Et multifunktionelt naturprodukt

Sæbespåner

100 % vegetabilsk og miljøvenligt vidunder

Vi kalder vores sæbespåner for et unikt naturprodukt, fordi de er 100 % vegetabilske og udelukkende består af palme- og kokosolie. Det betyder at vores sæbespåner faktisk har en fedtprocent på hele 80-85 %, hvor mange andre typer varierer betydeligt i procenterne og kan ligge på helt ned til 30 % fedt. Derudover indeholder vores sæbespåner heller ingen parfume, konserveringsmidler eller optisk hvidt. De er derfor gode at bruge både for miljøet og dig selv.

Sæbe med en høj fedtprocent er et fantastisk produkt til at behandle træ med, fordi den mætter træet godt og efterlader overfladen med en fin smudsafvisende hinde. En god gammeldags og miljøvenlig måde at gøre rent på :-)

Eftersom sæbespåner ikke er et nyt produkt i Danmark, er de fleste sikkert bekendt med, at de kan anvendes til både at vaske gulv med eller til et lækkert fodbad. Men der er faktisk flere anvendelsesmuligheder end blot de to. Dem kan du læse mere om her. 

Sæbespåner

Først og fremmest kan vores sæbespåner, som sagt, bruges til at vaske gulv med, men vi anbefaler, at de kun anvendes til gulvvask af ubehandlede flise- eller trægulve, da sæbespånerne ikke vil kunne trænge ind i og beskytte f.eks. lakerede gulve. Dosering til gulvvask er ca. 20 gr sæbespåner til 1 ltr vand, men man kan sagtens lave sin egen opskrift. Når du vasker gulvet eller andet træ, er det vigtigt, at du vasker med årene i træet, da det giver det bedste resultat. Når gulvet er vasket, skal du slutte af med at tørre det over med koldt vand. Herefter skal du lade gulvet tørre helt, før du går på det igen. Hvis du gerne vil lysne gulvet samtidigt med at du vasker, kan du tilføje lidt af vores pibeler i vaskevandet.

Sæbespåner trægulv

Du kan også anvende sæbespånerne til at sæbebehandle nye eller olierede trægulve - her er det vigtigt, at du først sæbebehandler det olierede træ 5 dage efter olieringen. Gulvet skal være pletfrit før du går igang, så du kan med fordel bruge grundrens eller slibe det let med fint sandpapir, hvis pletterne er mere vanskelige. Vælger du at slibe pletterne væk, skal du huske at fjerne alt slibestøvet, før du behandler træet med sæbe. Det samme gælder, hvis du vil rengøre eller sæbebehandle borde og stole med sæbespåner.

 


Når det nye eller olierede træ er klar, blander du 100 gr sæbespåner i lidt lunkent vand. Vent til sæben er opløst i vandet og tilføj derefter 1ltr koldt vand. Nu kan du påføre din sæbemasse og polere det ind i træet – igen i årernes retning. Du kan eventuel bruge en polérmaskine til jobbet, hvis du skal sæbebehandle et større areal. Når du har poleret sæben godt ind i træet, skal du fjerne al overskydende sæbe inden træet tørrer, og igen må du først gå på gulvet, når det er helt tørt.

 

Du kan også anvende sæbespåner til tøjvask, når du skal vaske i hånden og især ved vask af uld. Generelt er sæbespånerne særligt velegnet til islandsk uld og lignende, grundet sæbespånernes høje fedtprocent. Du må ikke bruge sæbespåner i vaskemaskinen, da de skummer for meget.

Uld sweater

 

 


Fodbad

Selvfølgelig kan du også forkæle dig selv med et lækkert fodbad. Her anbefaler vi, at du tilsætter en god håndfuld sæbespåner i dejligt varmt vand, og at du ellers bare læner dig tilbage og læser en god bog, lytter til noget dejligt musik eller en podcast og får lidt godt at drikke – giv dig selv lov til at nyde et stille øjeblik.

 





Sæbespåner four ways

Helt konkret kan sæbespånerne altså anvendes til følgende ting:
  • Gulvvask af ubehandlede træ- og flisegulve
  • Sæbebehandling af nyt eller olieret træ
  • Tøjvask
  • Fodbad

Blev du inspireret af sæbespånernes brugsmåder?

Vi håber, at du fandt vores lille blogindlæg om sæbespåner spændende og blev inspireret til selv at anvende vores dejlige sæbespåner i din hverdag. Skulle du sidde tilbage med spørgsmål eller mangle rådgivning, kan du altid fange os på tlf. 72 30 20 33, på mail post@linoliebutikken.dk eller med et smil i butikken.

Mange hilsner

 

Kilder:

1. https://samvirke.dk/artikler/saadan-behandler-og-vasker-du-dine-traegulve