Pibeler fra Linoliebutikken
  • Pibeler fra Linoliebutikken
  • Træbord behandlet med pibeler fra Linoliebutikken
  • Trægulv behandlet med pibeler fra Linoliebutikken

er i restordre. Du kan stadig bestille varen, men den vil først blive afsendt, når den kommer på lager igen.

Pibeler eller kaolin er et hvidt jordfarve pigment, som blandt andet bruges til at hvidskure trægulve eller bordplader.

Nyvaskede trægulve som er blevet skuret med pibeler står flot matte og dejligt lyse. Pibeler lægger sig som et smukt lyst skær på træet uden at træets naturlige udseende forsvinder. Pibeler kan benyttes til lysning af olie- eller sæbebehandlet træ og til nyt træ. 

Pibeler tilsættes til i vaskevandet når man vasker gulv eller når andet træ skal rengøres. Man behøver ikke at tilsætte pibeler til hver gulvvask, men kun når gulvet trænger til en opfriskning.

Pibeler er et ugiftigt lermineral, som har været kendt og brugt siden oldtiden. Navnet kaolin stammer fra den kinesiske by Kao-Ling, hvor man har gravet ler til porcelæn. Da pibeler har været brugt til porcelænsfremstilling kaldes det også China-clay (porcelænsjord). Derudover har pibeler, som navnet antyder, også været brugt til at lave kridtpiber af , men også til blandt andet tandpasta, kosmetik og overfladebehandling af papir.

Den største og fineste forekomst af pibeler i Europa er i Cornwall i England. I Danmark findes der kun pibeler på Bornholm.

Gode råd om sæbebehandling