Her finder du vores gode klassiske og miljøvenlige plejeprodukter til  møbler, som olie, sæbe og voks. 

Vores produkter er enkle i deres opbygning og er udvalgt så de plejer og beskytter overfladen på smukkeste vis. Findes der noget smukkere end en olieret eller sæbeskurret bordplade? Overfladen står flot mat og åretegningen fremhæves med en varm glød.

Vores olie mætter træet godt i dybden og gør overfladen smudsafvisende og let at rengøre. Olien findes både i en neutral- og hvidpigmentret udgave.

Linoliebutikken har kraftige 100 % vegetabilske sæbespåner med et højt fedtindhold uden parfume, konserveringsmidler eller optisk hvidt. 

Derudover har vi en dejlig blød møbelvoks lavet på bivoks uden opløsningsmidler, som hærder op til en silkeblød smudsafvisende overflade.

Hvis du er til lakerede overflader vil vi anbefale vores helt unikke Tonkin Lak, som er berømt for sin gode vedhæftning og smukke glans.