Linoliebutikken - et rent farvemekka!

Én maling – 500 farver

væg-og-loftmaling-farveudvalg-fra-linoliebutikken

Som du nok ved, så er Linoliebutikkens Væg- & Loftmaling uden mikroplast, MI og anden unødvendig kemi, men vidste du også, at malingen kan tones i et hav af farver? Du kan nemlig vælge imellem over 400 forskellige farver i vores væg- og loftmaling.

Uanset om du følger tidens farvetrends, har en farve fra din barndom i tankerne eller har set en flot farve i et magasin, så kan du næsten helt sikkert finde farven hos os.

maling-farveudvalg-linoliebutikken

Når du bladrer diverse livsstilsmagasiner eller boligmagasiner igennem, støder du hele tiden på flere af dette års farvetrends. En gennemgående trend igen i år er de dybe, matte farver, som den fine mørkeblå, mørkegrå eller mørkegrønne. Men du vil også støde på de flotte sarte farver, hvor især den støvede rosa er et populært valg. Generelt er der meget fokus på støvede og matte farver, uanset om de er mørke eller lyse, og netop dette kendetegner Linoliebutikkens Væg- & Loftmaling.

En anden farvetrend, der er ved at gøre sit indtog i hjemmet, er de bløde jordfarver. Mange fine nuancer af brun, er en af de nyere trends, hvad enten det er i form af de orange-brune kobber toner eller de mere sandede nuancer.

natur-og-jordfarver-fra-linoliebutikken

Generelt gøres der op med hvide vægge, og flere magasiner baner vejen for at turde at bruge farver i hjemmet. Bl.a. color-blocking (at sætte farver sammen, som er modsætninger), en nyere tendens indenfor boligindretning, viser hvor spændende et rum kan blive, når du mixer farver. Det kan eksempelvis være en sart farve sammen med en mere stærk, mættet farve. Du kan også altid gå med to nuancer af samme farve.

color-blocking-linoliebutikken

Du kan selvfølgelig også altid køre den mere sikre stil, med de kølige og mere neutrale, nordiske farver. Men fælles for de fleste trends og tendenser inden for farver i dag er dog valget af dæmpede og matte farver. Du behøver ikke at gå farve-amok, for med blot en enkelt farve på en enkelt væg kan du sætte dit eget præg på dit hjem, ligesom flere af vores kunder allerede har gjort.

Tekstur med indfarvet sandspartel

Hvis du gerne vil have mere end en ny farve i dit hjem, kan de fleste af Naturmalings farver laves i vores indfarvet sandspartel. Indfarvet sandspartel giver nemlig dine vægge en lækker tekstur og dybde samtidigt med en smuk farve. Med sandspartlen kan du derfor skabe et unikt og kreativt look. Se bare, hvordan en af vores kunder har kreeret et smukt resultat i sin entré med en indfarvet rosa sandspartel!

Indfarvet sandspartel i rosa fra Linoliebutikken

Changerende toner med lasurmaling

Har du lyst til lidt mere liv og farve på dine vægge eller blot en enkelt væg, så kan du vælge mellem et hav af farver i lasurmaling. Lasurmaling er en vandig og transparent maling, som lægger pigmentet helt yderst på væggen, og derfor giver smukke, matte og changerende overflader. Det betyder, at du med garanti får skabt et helt unikt resultat og kan sætte dit helt eget præg på dit hjem. Du kan blandt andet finde inspiration i, hvordan en af vores kunder har benyttet sig af lasurmaling til at gøre sin trappeopgang smuk og levende.

lasurmaling-fra-linoliebutikken 

Hvad er maling uden det rette malerudstyr?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at godt malerværktøj også giver et flottere slutresultat. Mange begår den klassiske fejl ved at investere i en god kvalitetsmaling, men vælger så at bruge tilfældige, billige pensler og malerruller til arbejdet. Med dårlige pensler og ruller bliver malingen ikke afsat ordentlig, og du får derfor ikke det bedste og flotteste resultat af din maling. Derfor er vores motto: ”godt værktøj er det halve arbejde”.

Malerværktøj og tilbehør fra Linoliebutikken

Hvis du beslutter dig for at give dig i kast med et maleprojekt, så husk, at du også kan finde det nødvendige malerværktøj og tilbehør hos os. Det betyder altså, at uanset om du mangler pensler, malerruller, rulleskaft, sandpapir, malerspand, malerhandsker, afdækningstage, afdækningspapir, engangshandler, rullebakker, hele malerullesæt, overtræksdragter eller andet relateret til male- og upcyclingsprojekter, så kan du finde det i vores sortiment.

Find farverne fra blogindlægget 

Fandt du nogle farver i dette blogindlæg, som du godt kunne lide, så kan du finde navnet på farverne her. Vær dog opmærksom på, at farverne kan changere i tonerne alt efter, hvilket lys de ses i og at farverne her på bloggen og i webshoppen er vejledende.

Nr. 1: Schleswig Grå,
Nr. 2: Sumatra,
Nr. 3: Rosenrot,
Nr. 4: Marocco,
Nr. 5: Midnight,
Nr. 6: Pompeiansk rød No. 4,
Nr. 7: Toscana,
Nr. 8: Brændt Sienna,
Nr. 9: Varm Cacao, Nr. 10: Urtepotte Rød, Nr. 11: Græskblå, Nr. 12: Mørk oxydrød No. 4, Nr. 13: Isabella, Nr. 14: Nathalie, Nr. 15: Ren Ro, Nr. 16: Lys Morgen, Nr. 17: Mintgrøn, Nr. 18: Capri, Nr. 19: Oxydgul No. 10.

A: Café Creme 2, B: Varm Cacao, C: G-sand,
D: Medeci blå, E: Guldgul no. 2,
F: Violgrå, G: Ren Ro, H: Stille dage, I: Lys oxydrød no.6, J: Midnight, K: Sumatra,
L: Tordengrå. 


1a: Lys oxydrød No. 6, 1b: Turkis Chok, 1c: Sumatra, 1d: Stille Dage, 1e: Lys oxydrød No. 3,
1f: Forårs Bøg,1g: Havana Blå. 

Blev du inspireret?

Vi håber, at du er blevet farve- og Naturmalings inspireret til dit næste malerprojekt. Skulle du have brug for vejledning til farvevalg, maling eller det rette udstyr, så tøv ikke med at kontakte os. Du kan sende os en mail på post@linoliebutikken.dk, ringe til os på tlf. 72 30 20 33 eller komme forbi butikken, hvor vi altid står klar til at hjælpe og rådgive dig!

Rigtig god fornøjelse :-)

 

Kilder:

1: https://boligmagasinet.dk/diy/denne-fejl-begaar-alt-for-mange-naar-de-vil-male-derhjemme

2: https://bobedre.dk/indretning/trend-her-er-farverne-du-skal-indrette-med-i-2019

3: https://boligmagasinet.dk/indretning/indretning-trends-2019

4: https://www.alt.dk/bolig/nyt-aar-nye-tendenser-saadan-skal-du-indrette-din-bolig-i-2019-