Velkommen til vores blog!

Hej til alle jer der har lyst til at læse med - Og velkommen til vores nye blog! 

Vores vision med Linoliebutikken har altid været at give vores miljøbevidste kunder muligheden for at vælge malerprodukter med et minimum af kemiske og unaturlige stoffer. Vores væg- og loftmaling fra Naturmaling er eksempelvis noget helt specielt, fordi den er 100% fri for mikroplast og konserveringsmidler. Derfor kan du trygt anvende den og vores andre produkter fra Naturmaling i dit hjem og få en inspirerende og personlig bolig, og samtidig passe på din familie og vores fælles miljø.

Linoliebutikken

Vi har i lang tid drømt om at få en mere personlig og inspirerende hjemmeside, der rent faktisk giver vores kunder værdi og inspiration til at bruge vores miljøvenlige produkter. Vi vil nemlig gerne udbrede budskabet om, at der altså er et naturligt og sundere alternativ til de konventionelle malerprodukter, som mange familier bruger i deres hjem. Derfor har vi nu lavet en blog, hvor vi vil lave indhold, der kan inspirere jer til at kaste jer ud i nye DIY-projekter, udforske nye materialer og teknikker og ikke mindst lære mere om vores skønne behagelige produkter. 

På vores blog vil du blandt andet finde: 

  • Nemme guides til hvordan du kommer godt i gang med at bruge vores produkter.
  • Gode tips til hvordan du kan sætte dit personlige præg på indretningen i dit hjem - hvad enten der er tale om lofter, vægge eller møbler.
  • Inspiration til de bedste DIY-projekter og tips til hvordan du kan upcycle og genbruge dine ting og passe endnu bedre på vores fælles miljø og natur. 

- Og naturligvis meget, meget mere! 

Vi glæder os til at dele vores passion for miljøvenlige malerprodukter, upcycling og DIY med jer, så vi sammen kan passe bedre på vores natur og miljø!

Rigtig god fornøjelse :-)