Zinkhvidt

Zinkhvidt er hvidt pigment med en blålig tone.

Zinkhvidt har ikke en særlig god dækkeevne udrørt i olie, og kan derfor bruges i farvede linoliemalinger uden at farven ændrer sig, når man ønsker at gøre det færdige malingslag mere 'hårdt' og slidstærkt.

Pigmentet er blevet anvendt i malerhåndværket allerede tilbage i slutningen af 1700-tallet, men blev først industrielt fremstillet omkring 1835-40.

Zinkhvidt fremstilles ved at ophede zink til hvidglødning, hvorunder zinken omdannes til zinkdampe, der forbrænder under tilførslen af varm luft. Herved dannes der Zinkoxyd (ZnO). Luftstrømmen føres igennem en række kamre, hvor zinkilten sætter sig som et fint, hvidt pulver.

Zink bør ikke anvendes som et pigment for sig selv, da det har en dårlig dækkeevne og er skadeligt i vandmiljøer.