Ultramarin har en kraftig dyb, nærmest lysende blå farve.
Ægte Ultramarin, eller lazurit udvindes af den kostbare halvædelsten lapis lazuli (den blå sten) der blandt andet findes i Persien. Pigment er blevet kunstigt fremstillet siden 1826, da det blev for kostbart at udvinde pigmentet at lapis lazuli.
Pigmentet kan bruges i alle bindemidler.
Ultramarin har god dækkeevne i lim- og kalkfarver, men begrænset dækkeevne i olie.
Pigmentet er lysægte og ugiftigt.