Rødvig Kulekalk fra Linoliebutikken
  • Rødvig Kulekalk fra Linoliebutikken
  • En stor del af Nyhavns facader er pudset og kalket med kulekalk
  • Hvidkalket kirke
  • Bindingsværkshus med indfarvet kalk

er i restordre. Du kan stadig bestille varen, men den vil først blive afsendt, når den kommer på lager igen.

Kulekalk anvendes bl. a til kalkning af facader og indvendige vægge. Kulekalk leveres som kalkdej der skal oprøres med kalkvand inden brug.

Kalk har i århundreder været anvendt som overfladebehandling til vægge og facader. Den smukke matte overflade og unikke holdbarhed glæder den dag i dag.

Kalkens kvalitet afhænger af fremstillingen. Rødvig Kulekalk er en vellageret kalk læsket på brændt stykkalk uden tilsætningsstoffer. Kalken har været lagret i kuleanlæg i minimum 2 år og kan lagres videre i spanden. Fordelen ved lagret kulekalk er at kalken findeles på en naturlig måde. Jo længere den lagrer, jo mere findelt bliver den, hvilket medfører en bedre vedhæftning uden afsmitning og en øget reflektion af lyset. Man siger, at kalkede huse lyser i måneskin. 

Kalk afgiver ikke sundhedsskadelige dampe hverken under eller efter påføring og er den mest diffusionsåbne overfaldebehandling man kan anvende.

Overflader kalket med kulekalk har en forventet holdbarhed på 5-8 år.

Du kan tone kalkmælk med kalkægte pigmenter.  

Blanding af hvidtekalk:

1 del kulekalk dej og 5 dele kalkvand røres sammen.
Den oprørte kalkmælk opbevares i en beholder med tætsiddende låg.

Kalkmælken bør tilberedes min. 1 døgn før brug.

Fakta og arbejdsbeskrivelse om kalkning