Kalkmælk fra Linoliebutikken
  • Kalkmælk fra Linoliebutikken

er i restordre. Du kan stadig bestille varen, men den vil først blive afsendt, når den kommer på lager igen.

Rødvig Kalkmælk er klar til påstrygning på pudsede facader, indvendige pudsede vægge og lofter.

Kalk har i århundreder været anvendt som overfladebehandling til vægge og facader. Den smukke matte overflade og unikke holdbarhed glæder den dag i dag.

Til fremstilling af Rødvig Kalkmælk blandes den vellagrede vådlæskede Rødvig Kulekalk sammen med kalkvand i en stærk fortyndet opløsning, ca. 1 del kalkdej til 5 dele kalkvand. 

Kalk afgiver ikke sundhedsskadelige dampe hverken under eller efter påføring og er den mest diffusionsåbne overfaldebehandling man kan anvende.

Overflader kalket med kulekalk har en forventet holdbarhed på 5-8 år.

Du kan tone kalkmælk med kalkægte pigmenter.  

Kalkmælk lagres og sælges i 20 liters spande med tætsluttende låg. Låget skal forhindre luftadgang, idet denne vil igangsætte en hærdning på oversiden i form af en hurtig dannet hinde af kalkkrystaller CaCO3. Derfor skal låget også påsættes i pauser og efter endt brug.