Linoliebutikkens vejledning til at oprøre linoliepasta til linoliemaling

I Linoliebutikken vil vi gerne gøre det nemt for dig at røre din egen linoliemaling - en utrolig lækker maling med helt unik vedhæftning og som findes i alverdens smukke farver. Derfor har vi udarbejdet en arbejdsvejledning til dig.
God arbejdslyst!

Her kan du anvende Linoliemaling

Du kan både anvende linoliemaling til træ, metal og mur. Ligesom du også kan anvende det både ude og inde. 

  • Maling af vinduer
  • Maling af udendørs træ
  • Maling af indendørs træ

Det skal du bruge til at oprøre linoliepasta 

Produkter:

Andet:

  • Bagevægt eller anden vægt, til at vide hvor meget pasta du har brugt
  • Ske til at spande pasta op med
  • Metal dåse eller spand
  • Handsker (det kommer let på hænderne)
  • Rørepind eller røreværk til boremaskine (alt efter mængde pasta)
  • Klude til aftørring af olie

    Linoliepasta oprøring – sådan gør du

    Før du begynder:

    • Nulstil vægten
    • Sæt dåsen eller spanden op på vægten. Brug en passende dåse eller spand til at lave maligen i.

    Sådan gør du:

    • Pastaen spandes over i beholderen.
    • Tilsæt 10 gr sikkativ pr. kg. pasta
      F.eks.: 1,4 kg hvid pasta tilsættes 14 gr sikkativ
    • Linoliefernis tilsættes. Først en lille smule, som røres ud i pastaen, så den ikke klumper. Når pastaen har en lækker lind konsistens, tilsættes mere olie. Man siger, at der ca. skal halvt olie og halvt pasta i volumen til en oprørt maling.
      Du kan også vælge, at hælde olie i pastaen til malingen har en god ikke for tynd konsistens - lidt som creme fraiche.
    • Nu er din maling klar til brug. Fordelen er, at du kun behøver at lave lige den mængde maling du skal bruge. Derved undgår du slatter. 
    • Den overskydende pasta glattes ud i spanden og siderne renses. Til slut lægger du et tykt stykke husholdningsfilm, helt ned på pastaen, så der ikke er luft mellem pasta og film. Herved undgår du, at pastaen trækker skind.
    • Luk dåsen eller spanden med pastaen godt, så der heller ikke kommer mere luft ind til pastaen, mens den står og venter til næste gang du skal lave maling.

    Sådan maler du med linoliemaling

    • Mal linoliemalingen på i TYNDE lag og lad malingen tørre i min. 24 timer eller til den er HELT tør. Brug en pensel der ikke er for stor.
    • Pensler, hænder, mm kan rengøres med linoliesæbe.

    OBS: Brugte klude druknes i vand eller lægges i en lufttæt pose, som lukkes, da kludene ellers kan selvantænde. 

    Fakta om vores Linoliepasta

    Rækkeevne: 1 ltr pasta giver omk. 2 ltr færdig maling
    Fortynding: Fortyndes med linoliefernis
    Rengøring af værktøj: Linoliesæbe og varmt vand. Skyl grundigt.
    Opbevaring: 100 % lufttæt beholder

    Har du nogle spørgsmål til Linoliepasta?

    Vi håber, at du får gavn af vores oprøringsvejledning til Linoliepasta. Hvis du skulle stå tilbage med nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 72 30 20 33 eller sende os en mail på post@linoliebutikken.dk

    Mange hilsner