Rødvig Kalkmælk er klar til påstrygning på pudsede facader, indvendige pudsede vægge og lofter.
Kalk har i århundreder været anvendt som overfladebehandling til vægge og facader. Den smukke matte overflade og unikke holdbarhed glæder den dag i dag.
20 ltr kalkmælk rækker til ca. 60 m2.
Til fremstilling af Rødvig Kalkmælk blandes den vellagrede vådlæskede Rødvig Kulekalk sammen med kalkvand i en stærk fortyndet opløsning, ca. 1 del kalkdej til 5 dele kalkvand.
Kalk afgiver ikke sundhedsskadelige dampe hverken under eller efter påføring og er den mest diffusionsåbne overfaldebehandling man kan anvende.
Overflader kalket med kulekalk har en forventet holdbarhed på 5-8 år.
Du kan tone kalkmælk med kalkægte pigmenter.
Kalkmælk lagres og sælges i 20 liters spande med tætsluttende låg. Låget skal forhindre luftadgang, idet denne vil igangsætte en hærdning på oversiden i form af en hurtig dannet hinde af kalkkrystaller CaCO3. Derfor skal låget også påsættes i pauser og efter endt brug.