|
Linoliemaling er en maling til mange formål og malingen har en lang række positive fordele.
Malingen anvendes primært som træbeskyttelse på udendørs træværk som Vinduer, træfacader og gavle, tilbygninger osv. og kan ligeledes anvendes på puds og beton, glas og stål.
Malingen kan være fulddækkende eller transparant og sælges i mange fine standardfarver og specielle ønsker kan nemt imødekommes idet vi kan tone malingerne i RAL og NCS systemerne.
Linoliemaling er et ukompliseret produkt i sin enkelthed, men det er en kunst at lave en god linoliemaling.
Hovedbestanddelen i linoliemaling er linolie som er det samme som hørolie. Hørolie presses af hørplantens frø. Hør kender vi fra tøj og tekstiler. Olien bliver også brugt til madlavning og har været anvendt som bindemiddel i maling i mange hundrede år.
Linoliemalingen har en god miljø profil med planteolien som en fornybar resurce og den er meget behagelig at arbejde med idet den er helt fri for organiske opløsningsmidler.
Linolien er formiddabel som træbeskyttelse. Den har meget små molekyler som trænger langt ind i træet. Malingen er meget smidig og revner ikke når det udvendige træværk både udvider sig og trækker sig sammen i takt med fugtigheden i det danske klima. Linoliemalingen er meget diffusionsåben som betyder at ophobet fugt i træet kan trænge ud igen.
Linoliemaling tørrer langsommere end andre malinger og skal bl.a. derfor stryges på i meget tynde lag. Efter 2-3 strygninger på nyt træ står overfladen flot og mættet og kan med års mellemrum vedligeholdes med vores grundingsolie. Grundingsolien gør den gamle linoliemaling smidig igen og tilfører træet ny livsgivende olie, som er med til at stabilisere træværket.
Nymalet træværk fremstår altid flot og skinnende. Efter kort tid matteres overfladen og fremstår mere harmonisk og naturligt.
Linoliemaling fremhæver den flotte struktur og overflade som kan være så karakteristisk ved træ og korrekt malede og vedligeholdte træfacader står altid flotte, selv efter mange år, da patineringen af netop linoliemaling er langt mere autentisk end mange af de mere eller mindre syntetiske produkter som desværre dominerer markedet.
Husk at vedligeholde og rengøre udendørs træværk, så holder dit træværk sig smukt og længe i mange år.
|